Politikere på begge sider af sundet – foren jer

Der går desværre årevis fra ide til handling i Øresundsregionen.
Når Statsindkøb denne gang kan fortælle den glædelige nyhed, at de første tre
varer, som udbydes i Øresundslicitationer bliver EKG-elektroder, gips og brystimplantater,
så er der altid en historie bag historien.

Ideen er ellers ligetil: Vi køber mere ind sammen – og får det hele billigere.

Hvor svært kan det være?

Problemet er, at det ER ufatteligt svært i Øresundsregionen.
Historikken omkring Øresundslicitationerne viser langsommeligheden. Den
skyldes ikke mindst manglende politisk vilje og mod til at få gennemført de
mest indlysende ting, der kan fremme den integration, som vi i forvejen med
broen har investeret et tocifret milliardbeløb i.

Det er lidt trist at konstatere, at ideen om Øresundslicitationer første gang
blev lanceret for over to et halvt år siden af Malmøs borgmester, Ilmar
Reepalu. Det skete i Øresundskomiteen, som ville forberede Øresundslicitationer.
Men så forsvandt sagen fra det politiske plan, og blev sendt som en ekstra
sagsmappe til embedsmænd i Region Skåne og Københavns Amt - men uden
medfølgende politisk mod til at investere ret meget yderligere i sagen.
Et senere og sølle EU-tilskud på to millioner svenske kroner – og lignende
tilskud fra regionerne på hver side af sundet - skulle derpå sikre Øresundslicitationerne.

Ak ja.

Tænk, hvis Øresundsregionens politikere fandt engagementet frem fra tiden
omkring broindvielsen, og havde postet - lad os blot sige 10 millioner - i ideen
med det samme. Statsindkøbs påstand er, at så var de penge tjent ind nu.
Den samlede indkøbsmængde til sygehusene er nemlig omkring 7,5 milliarder
danske kroner på de 14 sygehuse i Region Hovedstaden og de 10 sygehuse i
Region Skåne. Blot én procents gevinst er 75 millioner kroner – altså et forrygende
afkast af investeringen. Men her er det så, at der mangler politisk lederskab, vilje og mod i Øresundsregionen.

Lige præcis Øresundslicitationer er en politisk vindersag, som i alt for lang tid
har risikeret at blive tabt på gulvet på grund af politisk impotens og dovenskab.
Der er ikke noget at sige til, at Øresundsregionens interesseorganisationer
virker resignerede overfor den politiske overbygning.

Så meget desto mere er det glædeligt, at der nu kommer hul på sagen: Øresundslicitationer bliver til noget – i første omgang med de tre varer på hylderne.
Planen er, at en evalueringskonference i marts 2007 skal samle op på
erfaringerne, og ved udgangen af 2007 skal alle erfaringerne helst danne
ramme om en større samarbejdsaftale, som kan styrke de to sygehusvæsener
over for de globale leverandører – og gøre dem stærkere end hvis eksempelvis
Region Hovedstaden blot gik i kompagniskab med Region Sjælland.
Jo, der er juridiske problemer at slås med, når to organisationer i to lande
skal købe ind og sikre et ens aftalegrundlag. Men det bør en stærkere politisk
prioritering overkomme.

Hvis vi skal finde det politiske engagement igen, så kan man også håbe på, at
en eller anden skriver et nyt manifest. Uden sammenligning i øvrigt med en
vissen ideologi østpå må manifestet gerne indeholde følgende, omskrevne opfordring:
Politikere på begge sider af sundet – foren jer.