Gynger og karruseller i den kommunale indkøbspolitik

Greve og Holstebro Kommuner gør det.
Ny Holbæk gør det nu også – som omtalt her i dette nummer af Statsindkøb: Mange kommuner over det ganske land satser mere på effektive, koordinerede indkøb. Og de kommuner, som er berørt af sammenlægningerne, berøres mere end de øvrige af de nye tendenser til mere effektive, koordinerede indkøb.

Ny Holbæk er blot ét eksempel blandt mange, men derfor kan man godt lære af dem.

Gammel Holbæk begyndte nemlig allerede at optimere indkøbspolitikken i 2004, og kommunen var derfor et skridt foran. Nu har de fire øvrige kommuner, som er kommet med i Ny Holbæk, også fået medicinen:

Økonomiske lommesmerter helbredes blandt andet ved at optimere indkøbene i de nye kommuner. Det er en ganske sund udvikling, at der skal hives ind på gyngerne, hvad der mistes på karrusellerne, som en revyvisen en gang lød.

Sagen er, ar strukturreformen medfører en lang række ekstraudgifter. Det sker blandt andet til integration af IT-systemer og sammenlægning af enheder. Beregninger har vist, at omstillingsprocessen alene vil give en ekstraregning på et tocifret milliardbeløb. Men de nødvendige besparelser i den anledning behøver ikke påvirke kommunernes købekraft, hvis gyngerne og karrusellerne bestyres ordentligt:

En stor del af udgifterne ved strukturreformen kan nemlig hentes hjem gennem strategiske indkøb.

Strukturreformen er en mulighed for at slå to fluer med ét smæk. Når kommunernes indkøbsafdelinger integreres, kan man ved samme lejlighed gennemføre en indkøbsoptimering. Det vil give kommunerne besparelser, der kan finansiere andre sammenlægningstiltag – og ikke mindst give en bedre service for borgerne.

Et element i sammenlægningerne er, at i mere end 90 % af tilfældene vil indkøbene i de nye, store kommuner overstige tærskelværdierne i EU-direktiverne, og dermed skal de ind under EU's udbudsregler. Alene det gør behovet for koordineret indkøbsoptimering stort.

Politisk er fokus også ved at rette sig mere og mere mod indkøb på helt ny og mere bevidst måde. I Holbæk vil politikerne nu spare 50 mio. om året på indkøb. Det kræver store ændringer. Ikke mindst i de fire nye kommuner under Ny Holbæk Kommune, for gammel Holbæk har som den eneste førhen haft et koordineret, decentralt indkøb.

Lokale leverandører får nu intet forærende længere. Det er også slut med, at de enkelte institutioner selv bestemmer, hvem de køber hos, for det styres nu via konkurrenceudsættelse og udbud. Den strategiske indkøbsafdeling skal hjælpe institutionerne med at vælge fælles leverandør.

Det kræver selvsagt en stor organisations- og adfærdsændring – som også nævnt i artiklen her i bladet. Og her er vi ved sagens kerne.

Man får ikke adfærdsændring med mindre de berørte parter kan se en fordel i det. Når kommunerne nu over hele landet – i det omfang de ikke allerede er i gang – skal til at lave mere effektive, koordinerede indkøb, så må man ikke glemme at kommunikere ud om fordelene. Det er ikke nok at fortælle, at man nu vil indføre det. Politikerne, kommunernes indkøbsafdelinger og øvrige embedsmænd må også blive gode til at forklare HVORFOR man skal indføre det.

Det handler om at få synlige gevinster:
Eksempelvis som at anskueliggøre, hvor meget mere man kan gøre for unge, ældre og svage ved at skabe mere effektive, koordinerede indkøb.