Det ser lyst ud for det offentliges IT-fremtid

 
Der er et nedbrud i gang mellem den offentlige og private IT-verden. Pludselig bruger man hinandens metoder og rekrutterer på tværs. Som eksempelvis beskrevet her i dette nummer af Statsindkøb, så er man ikke længere enten offentlig eller privat indkøber for resten af livet. Rekrutteringen viser, at man i dag jobmæssigt sagtens kan pendle mellem den private og offentlige indkøberverden - uden man får et stempel i ryggen, der diskvalificerer i den anden del af indkøberverdenen.
 

Ser man på indkøbsområdet for IT, så er den rekruttering på tværs med til, at vi efter mange år med en skyttegravskrig mellem det private og offentlige nu ser en stigende professionalisering, hvor man heller ikke i det offentlige vil finde sig i stive, utidssvarende IT systemer, men forlanger at være med på det nyeste nye – ganske som man ser det i erhvervslivet.

 
IT-indkøbene ruller derfor lystigt. Det offentlige køber nu hvert år IT og IT-relaterede varer og ydelser for mere end 13 milliarder kroner. Alene den volumen betyder, at det offentlige ikke kan nøjes med det næstbedste. For de private IT-leverandører betyder det også, at det offentlige er en professionel kunde, som man må regne med.
 

Det stiller også krav til det offentliges måde at agere på. Adgangen til information i sundhedsvæsenet og tværs af det offentliges ellers lukkede siloer mellem ministerier, styrelser, regioner og kommuner skal kunne tale bedre sammen. Der venter dermed nye systemkrav, og det derfor skal konkurrenceforholdene også være i orden.

 
Også her er der gode nyheder, fremgår det af en anden artikel i dette nummer af Statsindkøb: Ifølge IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, så har de offentlige IT-indkøb overstået børnesygdommene, så konkurrencen sikres på IT-markedet.
 

Det er i sandhed nye toner: Især før kommunalreformen advarede han mod eneleverandøraftaler i det offentlige, og i særdeleshed i Staten, hvor han også så en risiko for en smitteeffekt af eneaftaler til kommuner og regioner.
Men IT-Branchen har ikke set eneaftaler siden den var i en meget hård debat med Finansministeriet sidste år. I de aftaler, der har været efterfølgende, har der været mere end én leverandør. Så langt så godt, men alt kan selvfølgelig gøres bedre.

 
Det offentlige IT-marked er nemlig stadig præget af særlige, formelle og uformelle regler, der sætter rammerne for, hvordan myndighederne griber IT-indkøb an. For IT-leverandøren er det derfor stadig vigtigt at kende disse særlige vilkår, kutymer og praksis. Der skal eksempelvis tages hensyn til udbudsfrekvenser, rammeaftaler og samt særlige, juridiske spilleregler i det offentlige.

 
Det kræver i sig selv en særuddannelse for offentlige IT-leverandører, og et kursus i den slags afholdes eksempelvis i januar hos CEDI i Zeppelinerhallen på Islands Brygge ved siden af SKI.
Der er altså stadig forskelle i måden, som offentlige og private IT-indkøbere tænker på, men forskellene bliver mindre. En god måling på det er netop, at også springet fra at være privat til offentlig indkøbschef er blevet mindre, hvilket bekræftes af rekrutteringsfirmaet, Mercuri Urval.

 
Det lokker ganske enkelt de privatansatte indkøbere, at offentlige indkøb snart er lige så effektive som erhvervslivets. Der er altså gang i en udvikling, hvor de offentlige IT-milliarder nok ruller lystigt, men også er inde i en stadigt større effektivisering.

 
En af opgaverne i den effektivisering er at gøre barriererne mindre. Bl.a. må EU-udbud gøres så enkle som muligt. Og det offentliges holdning til, hvad man vil have, skal gøres så tydelig som mulig. Et middel til det er at skabe en formuleret vision om, at den offentlige sektor skal være frontløber i digitalisering og forenkling af adgang til information. Udviklingen er i gang, det er blot et spørgsmål om at gribe den På Statsindkøb mener vi derfor, at det ser lyst ud for Danmarks offentlige IT-fremtid.